Udover dette yder vi også bistand i forbindelse med afklaring af tvister under byggesagen.
Vi bistår med den juridiske viden
Ved byggesager er der en række forhold, der kræver juridisk viden. Det drejer sig blandt andet om, hvilke vilkår entreprenørerne skal byde under, betaling af entreprisesummen, formulering af garantier samt tegning af relevante forsikringer.
For at byggeprojektet skal forløbe ordentligt, er det derfor vigtigt, at man har den fornødne juridiske viden herom.
Derudover er placeringen af ansvar for mangler, krav i forbindelse med forsinkelse og afleveringsforretninger samt den tekniske rådgivers ansvar noget, man skal have fokus på i enhver byggesag. Alt dette hjælper vi med.
Hos Skovgaard Alsig Advokater har vi mange års erfaring med at løse eventuelle konflikter, inden de udvikler sig. Men vi løser dem også gerne, når målet ikke kan nås på andre måder end ved sagkyndige beslutninger, syn- og skønsforretninger samt voldgifts- og retssager.